marts 10th, 2011
For kort tid tiden, fik jeg fingerne i et dansk domæne på kun 2 tegn (plus .dk selvfølgelig). Jeg troede ikke det var muligt i 2011 at finde og købe et så kort domæner, men det lykkedes uden at skulle have mere end 45 kr op af lommen, for selve domænet. Hvis en af læserne er lidt misundelig, afslører jeg gerne, at der stadig er flere danske 2 tegns domæner tilbage.
MEN der er (naturligvis) en hage ved lykken: domænet indeholder et speciel tegn. Danske domæner må nemlig indeholde såvel æ, ø, å, ö, ü og é. I gamle dage havde mange browsere problemer med at vise URL’er med specieltegn. Det er ikke noget problem idag, idet domænenavnet bliver “oversat” til en “puny”-kode, dvs et nyt navn, som ikke indeholder specielle tegn. Det nye navn er ikke pænt, men heldigvis vises puny koden ikke i browserens URL-felt. Et problem er dog email: der er ikke mange mailservere, der vil sende mails fra domæner indeholdende specielle tegn. Endelig er der problemer med Search Engine Optimization (SEO), da bl.a. AdWords heller ikke accepterer domænerne.
Intet af det skal dog spolere glæden ved at have erhvervet et dansk domæne på kun 2 tegn. Så prøv mit nyligt erhvervede domæne:
öh.dk
eller med punykoder:
xn--h-0ga.dk
Posted in Domæner, Nyt | No Comments »
marts 7th, 2011
Knægten fyldte i weekenden 15 år. Stadig ikke nok til at måtte køre knallert, men tæt på. I stedet for en knallert fik han derfor en cykel af sin far og mor…. nu må vi så se, om den kun bliver brugt det næste års tid, altså indtil han fylder 16 og må køre knallert. Indtil da må han bruge den 2 hjulede, når han skal købe ind i Bellinge, besøge farmor og farfar eller selv cykle de 8 km hjem fra skole.
Skulle nogen sidde og være i tvivl om fødselarens reaktion, så bare rolig: Han blev som forventet rigtig glad for gaven. Han fik den faktisk også dagen før selve fødselsdagen - så han selv kunne være med til at vælge - og på den måde blev nattesøvnen heller ikke ødelagt.
Posted in Familie, Nyt | No Comments »
februar 21st, 2011
Så blev det vinterferie, hvilket på Fyn altid er i uge 8. En stor del af landet har allerede holdt vinterferie, men nu er det vores tur. Begge børn har fri fra skole. De voksende har fri fra og med onsdag. Nå ja fri og fri, vi tager naturligvis stadig imod gæster til vores bed and breakfast. Håber gæsterne kan finde vej, nu hvor de skal finde os på den nye adresse Lettebækvej 32 i stedet for Faaborgvej 434. For gengangere er der dog ikke noget nyt: Huset ligger hvor det hele tiden har gjort. Det er kun adressen, som er ændret.
Posted in Ferie, Nyt | No Comments »
februar 20th, 2011
Så er familien Raun i Odense klar til at blogge om alt muligt. Så følg endelig med, vi prøve at fylde artikler på hele tiden, så det ikke bliver kedeligt at følge os. Velkommen til denne søndag.
Tags: odense, raun, velkommen
Posted in Nyt | No Comments »